|
|
 |
|
 |
|
Amager VK byder dig velkommen til Nestea Beachvolley Tour 2010 på Amager Strand.
Sted
Du finder stævnet på venstre side af Amager Strandvej lige efter Italiensvej, når du kører mod syd (fra Københavns centrum) og på højre side, hvis du kommer fra motorvejen ved Kastrup lufthavn (afkørsel 15). Husk at dreje af inden Sverige.
For GPS-brugere, så er koordinaterne (cafételtet): : N 55º 39.309', E 012º 38.299'
Parkering
Der er parkeringsmuligheder lige op ad stranden, men det kan være et problem, hvis du kommer for langt op ad dagen, da området ud over os naturligvis også er velbesøgt af andre strandgæster. Tag hensyn til de lokale og deres indkørsler og respekter øvrige påbud, når du parkerer din bil.
Offentlig transport
Hvis du er med offentlige transportmidler, vil du nemmest komme til stranden ved at tage metroen M2 mod lufthavnen. Stig af ved Amager Strandpark. En anden mulighed er bus 77, som vil bringe dig lige til stranden. Stig af ved stoppestedet Italiensvej. Bus 77 fanger du nemmest ved Amagerbro eller Lergravsparken Station.
Turneringsstart
Både lørdag og søndag starter kampene kl. 9.00. Tjek ind hos stævneledelsen senest en halv time inden jeres første kamp. Sørg for at orientere dig i turneringsplanen, der offentliggøres fredag inden stævnet, for at se om du har været så heldig, at skulle starte med en dommertjans.
Forplejning
I vores bod på stranden vil det være muligt at købe et sandt overflødighedshorn af forskellige former for mad til aldeles rimelige priser. Prøv fx den fantastiske kylling-bacon sandwich! Desuden masser af hjemmebagte kager, alt hvad man måtte ønske i drikkevarer og naturligvis ren uforfalsket caféstemning.
NYT - Players party
Lørdag aften slår Kollegiegårdens festlokale, dørene op og inviterer beachfolket indenfor til finalestævnets uofficielle beachparty! Her vil være god musik, gratis entré, billige øl og drinks og masser af gulv til de danseglade.
Stedet er Tagensvej 52, 2200 KBH N, busserne 6A og 18 kører lige til døren, og baren er åben fra kl. 21.
Kom glad!
Overnatning
Vi tilbyder ikke nogen form for overnatningsmuligheder, men henviser til Copenhagen Camping, hvis man er til telt.
Alternativt byder hovedstaden på et væld af hoteller. I den lavere priskategori finder I Copenhagen Youth Hostel.
Vi glæder os til at se jer. Husk solcreme!
Kontaktpersoner
Spørgsmål ang. indkvartering af ungdom rettes til: Peter Jespersen, tlf. 26 24 66 01, e-mail pctcrj@gmail.com
Praktiske spørgsmål rettes til: Jesper Nielsen, tlf. 25 33 35 38, e-mail jydejesper@gmail.com
|
|
|
![]() |
|