|
|
 |
|
 |
|
Velkommen til det andet stævne i Århus
Så er vi klar til igen at byde velkommen på havnen i Århus. Vi vil denne gang have 18 baner på havnen og alle spiller samme sted. Da vi ønsker at arrangere det bedste stævne til tider vil vi gøre alt vi kan for at skabe de bedste rammer for alle spillere. Det være sig under spil på banerne, overnatning, fest, mad etc. Læs mere herom nedenfor og på vores hjemmeside.
Overnatning
Vi har lejet N. Koch Skole kun få kilometer fra banerne, hvor der er overnatning. Soverum inddeles desuden i de mere stille og så for dem der skal feste natten lang. På skolen er der naturligvis også både bad og toiletter.
N. Koch Skole ligger på Sankt Johannes Alle 4, 8000 Århus C. Der er gode parkeringsmuligheder foran skolen eller i gaderne lige omkring skolen.
Check-in åbner fredag kl. 16.00 og lukker igen kl. 23. Check-ud om søndagen er senest kl. 11.00.
Grill
Vi tænder op i grillen fredag og lørdag, så man har mulighed for at grille og hygge.
Forplejning
Både lørdag og søndag serveres morgenmad på skolen fra kl. 7.30 – 10.00. Der er tag-selv-bord med kaffe, te, brød og mange forskellige slags pålæg.
Billetter til morgenmad kan købes i vores webshop med dankort eller kontant ved check-in på skoen.
I løbet af dagen kan man købe mad i strandbaren. Efter sidste stævne på havnen har vi bedt om et bredere og sundere udbud, som vi er blevet lovet.
Beachfest
Intet stævne uden en fest. I denne weekend holdes festen ikke på skolen, da festsalen renoveres efter sidste fest.
Festen bliver derfor inde i byen (tæt på skolen) på Heidis Bierstube. Alle som vil med til festen kan via vores breddetelt på havnen eller ved in-check på skolen få et gratis armbånd. Armbåndet giver fri entre og en gratis øl. Heidis Bierstube giver desuden halv pris i baren til alle spillere frem til kl. 24.
Vi gør opmærksom på, at vi har 120 armbånd, og de udleveres efter først-til-mølle og kun ved personligt fremmøde (læs: Du kan kun hente dit eget armbånd og ikke 10 stk. til alle de spillere du kender).
Priser
2 overnatninger, 2 morgenmadsbilletter: 200 kr.
1 overnatning: 125 kr.
Billet købes via webshop eller ved in-check på skolen.
Find vej (se kort):
N. Koch Skole, Sankt Johannes Alle 4, 8000 Århus C (lige ved Århus Kommune Hospital)
Havnen, Pier 4 (De bynære havnearealer), Via Nørreport til enden af Sverigesgade (fortsæt forbi Molsliniens terminal).
Yderligere information:
www.abc1900.dk
Mads Elbrønd, tlf. 6179 1647 eller email me@abc1900.dk
Køb af billetter med dankort: http://abc1900.dk/DM-Tour-Aarhus.2721.0.html
På ABC1900’s vegne,
Kim Kraabøl, Pernille Barkholt, Carl Erik Lindberg og Mads Elbrønd
Kort over det centrale Århus med placering af spillesteder og overnatning
|
|
|
![]() |
|