 |
- Ved accept af nærværende erklæring
erklærer undertegnede at følge Dansk Volleyball Forbunds propositioner
for Danish Beachvolley Tour 2011.
Undertegnede accepterer samtidig DVBFs love og regler og dermed også
Danmarks Idræts-Forbunds love.
Undertegnede forpligter sig til at deltage i dopingkontrol, såfremt
en dopingkontrollant fra Anti-Doping Danmark møder op og udpeger
undertegnede til kontrol.
- Undertegnede giver hermed Dansk Volleyball
Forbund tilladelse til, at DVBF samt for-bundets toursponsorer må
anvende billeder, videooptagelser og lignende af undertegnede i forbindelse
med markedsføring af Dansk Volleyball Forbunds officielle DM-tour
Danish Beachvolley Tour 2011).
Ovennævnte billeder, videooptagelser og lignende skal stamme fra
deltagelse i turneringer og/eller andre aktiviteter arrangeret i forbindelse
med turneringerne på Danish Beachvolley Tour. Dog ikke nødvendigvis
fra samme år, som anvendelsen finder sted.
Undertegnede modtager ikke kompensation/vederlag for ovenstående.
Anvendelse ud over det her nævnte kræver skriftligt samtykke
fra undertegnede samt eventuel aftale om særskilt kompensation.
DVBF samt forbundets toursponsorer forpligter sig til ikke at fjerne eller
”dubbe” undertegnedes personlige sponsorer fra markedsføringen.
- Under stævnerne er det tilladt
for undertegnede at bære personlige sponsornavne på undertegnedes
rekvisitter, herunder tøj, tasker, caps, håndklæder.
Sponsorering skal overholde dansk lovgivning og der må bl.a. ikke
reklameres for tobak, spiritus og udenlandske spilleudbydere (bookmakere).
Anden form for reklameaktivitet for personlige sponsorer under turneringerne,
på og omkring banerne, er kun tilladt efter nærmere aftale
med Dansk Volleyball Forbund.
- Deltagelse i én eller flere
turneringer er betinget af, at alle spillere på holdet er registrerede
som beachvolleyspillere hos DVBF og at den opkrævede beachlicens
er betalt. I tilfælde af manglende registrering samt betaling af
en eller flere spillere på holdet, kan holdet ikke deltage ved turneringerne.
Betaling af deltagergebyr er en betingelse for deltagelse i den pågældende
turnering. I tilfælde af manglende betaling kan holdet ikke stille
op i den pågældende turnering.
- Det er op til undertegnede selv at
være orienteret om tilmelding til turnering, kamp-tidspunkt og sted.
DVBFs officielle beachvolley-hjemmeside - www.beachvolley.dk - er kilde
hertil.
- Såfremt Dansk Volleyball Forbund
eller forbundets toursponsorer indgår aftale om direkte promovering,
hvortil kræves en enkelt spillers deltagelse, skal der indgås
særskilt aftale herom, samt aftales et eventuelt honorar herfor.
Der tænkes her specielt på reklame for toursponsorers produkter,
hvori en enkeltperson indgår.
- Spilleren modtager ikke anden betaling
for deltagelse i touren end eventuelle præmiepenge. .
- Præmiepengene vil være
til spillerens disposition på den af vedkommende oplyste bankkonto
senest 10 arbejdsdage efter præmiebeviserne er DVBFs sekretariat
i hænde – eller dennes repræsentant på stranden
i form af turneringslederen for Elitedivisionen.
- Spilleren er forpligtet til at stille
op til pressemøder før og efter kampe og i øvrigt
i forbindelse med konkurrencer, jfr. i øvrigt Afs. 4 i Propositionerne
for Danish Beachvolley Tour 2011.
Spilleren er forpligtet til, så vidt muligt, at deltage i promovering
af touren i lokalområder, hvor touren afholdes.
|
 |