Monday, 06 August 2018 12:14

Pepsi MAX Tour-mestrene blev fundet på Bellevue sammen med de yngste og ældste danmarksmestre

Written by 
Foto: Flemming Patulski Nielsen Foto: Flemming Patulski Nielsen
Kulisserne var i top, da Bellevue Strand dannede rammerne om hele tre titler i weekenden. Tour-finale, U21 DM og DM for 40+.

I Pepsi MAX Tour-finalen havde Maria Tyndeskov og Line Trans Hansen spillet sig i deres 4. finale sammen i denne sæson. Over for dem stod de to Rising Stars Sofia Bisgaard (U16) og Clara Windeleff (U16), der begge kunne have stillet op til U21 DM, men valgte ’de voksnes rækker’.

De unge løvinder Bisgaard/Windeleff kæmpede flot, men måtte overgive sig til Trans/Tyndeskov, der kunne strække armene triumferende i vejret og fejre endnu en tour-sejr, denne gang Tour-finalen, efter 2-0 (23-21, 21-18).

Tour2018damer

Hos herrerne havde finalen også deltagelse af en ung mand, der kunne have spillet U21 DM i form af Jacob Stein Brinck. Sammen med makkeren Mads Rosager havde han spillet sig frem til finalen, hvor Oliver Venndt Kaszas og Sebastian Venndt Kaszas ventede.

Brinck/Rosager kunne knytte armene i triumf og fejre Tour-finalesejren med 2-0 (21-12, 24-22).

Tour2018herrer

Danmarks bedste U21 piger
I flotte omgivelser på Bellevue blev danmarksmestrene for U21-hold hos pigerne fundet.

Finalen var et opgør mellem Sara Stief (U21) og Frederikke Schade Jensen (U21) på den ene side af nettet og Josefine Fjendbo Lyholm (U18) og Sif Holme Barkler (U18) på den anden side.

Det blev de ældste af de yngste, der løb med sejren i finalen, som endte med 2-0 (21-13, 21-10) til Stief/Schade.

Der blev ikke afviklet U21 DM i drengerækken grundet for få tilmelding.

U21 DM 2018

I DM-finalen igen 25 år efter den første sejr
For de rutinerede spillere over 40 år blev finalen en duel mellem de mangedobbelte danmarksmestre Line Anker Nielsen og Karin Iversen, der kan prale med at have samlet 6 guld-, 8 sølv og 6 DM-bronzemedaljer sammen i tidens løb.

Over for dem stod Louise Sommer og Pernille Heick Hansen, der sammen vandt det første danmarksmesterskab i beachvolley tilbage i 1993.

25 år efter kunne Sommer/Hansen dog ikke gentage succesen, da Nielsen/Iversen besejrede dem med 2-0 (21-13, 21-16).  

40plusdamer2018

I herrernes finale var medaljehistorikken på Jakob Martens og Lars Lundes side. Makkerparret havde samlet 1 guld, 5 sølv og 2 bronzemedaljer sammen i karrierens løb, mens modstanderne Allan Holck og Jesper Christoffersen ikke er noteret for en DM-medalje.

Det var de heller ikke efter DM-finalen for 40+, hvor Martens/Lunde kunne fejre danmarksmesterskabet efter en 2-0-sejr (21-16, 21-12). 

40plusherrer2018


Tour1H
1. division herrer: Vindere: Mikkel Hoff/Oriol Lacalle Nr. 2: Magnus Nørtoft/Jonas Fersum

Tour1D
1. division damer: Vindere: Meimei Mikkelsen/Lisa Landvogt Nr. 2: Trine Bang/Danielle Nørager Johansen

Se alle resultater her
Read 847 times Last modified on Wednesday, 08 August 2018 11:10


Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
dvbf@volleyball.dk


Ansvarlig for beachvolleyballområdet
Sekretariatschef
Claus Bøllingtoft

Kontakt vedrørende beachvolleyball
Beachvolleyball administrator
Peter Morsing
tour@beachvolley.dk

Elitechef for beachvolleyball
Anders Lund Hoyer
alhoyer@hotmail.com

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for administratorer