Wednesday, 04 July 2018 06:00

Sol, sommer og sunde værdier gør beachtouren ekstra attraktiv

Written by 
Foto: Lotus Photography Foto: Lotus Photography
Pepsi MAX, TUC, Toyota Aygo og P20 er i år med til at gøre den danske beachvolley tour endnu mere attraktiv, underholdende og sportslig stærkere.

I weekenden stifter landets bedste beachvolleyspillere igen bekendtskab med en af de mest vellidte strande på beachtouren, når der er Vejers Pepsi MAX Grand Slam.

Stævnet i Vejers indleder samtidig perlerækken af Pepsi MAX Grand Slams, semifinaler, tour-finale og DM-finale, hvor der bliver skruet op for beachvolley-festen – bogstaveligt talt.

Til disse stævner sørger beachtourens sponsorer, Pepsi MAX, TUC, Toyota Aygo og P20, for en ekstra god oplevelse for både spillere og tilskuere.

Det fortæller Christian Koldbech, der er Managing Director i JCP Arena. Firmaet har engageret sponsorerne til beachtouren, som han mener, der er stor værdi i at være en del af.

”Beachtouren og DM i beachvolley har et stort sponsorpotentiale, der dels kan tilføre økonomisk støtte og dels tilføre kvalitet til arrangementet,” siger Christian Koldbech.

”Det er et attraktivt koncept at relatere sit brand til – det er sol, sommer og sunde værdier, og denne cocktail harmonerer fint til mange brands, der gerne vil ud og møde sine eksisterende og nye forbrugere,” siger han.

”Sponsorer, der oplever eksklusivitet i sin kategori, er endnu mere motiveret – derfor ser man eksempelvis ”kun” et kiksebrand med på beachtouren (TUC),” siger Christian Koldbech.

”Spændende aktiveringer fra sponsorer skaber mere underholdende rammer for tilskuere samt tilfører ”staying time” og dermed konstant liv og dynamik til de store beachvolleyturneringer. Jeg synes, vi allerede ser et løft i år i forhold til 2017 i forhold til aktiveringer, og vi kan blive endnu skarpere i 2019. Den rejse glæder vi os til at bidrage til,” slutter han.

I Volleyball Danmark er beachvolleykoordinator Peter Morsing også glad for det løft, som JCP Arena med engagementet og aktiveringen af sponsorer giver beachtouren.

”Pepsi Max Beachvolley Tour har været inde i en virkelig stærk udvikling de seneste år. Det er ikke mindst pga. de mange sponsorer, der er interesseret i beachtouren. I år er Toyata Aygo, TUC og P20 kommet til – udover Pepsi MAX, der igen er hovedsponsor. Det er stærke brands, som passer perfekt med de værdier, som vi gerne vil have omkring beachtouren,” siger han.

Igen i år har der været stor opbakning fra mange klubber, der ønsker at være med til at give beachvolleyspillerne et hav af muligheder for at deltage i turneringer landet over,” siger Peter Morsing.

Pepsi MAX Beachvolley Tour 2018 kulminerer med DM-finaler på Amager Strand den 11.-12. august.

Klik her for at følge Pepsi MAX Beachvolley Tour på Facebook.
Read 127 times


Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
dvbf@volleyball.dk


Ansvarlig for beachvolleyballområdet
Sekretariatschef
Claus Bøllingtoft

Kontakt vedrørende beachvolleyball
Beachvolleyball administrator
Peter Morsing
tour@beachvolley.dk

Elitechef for beachvolleyball
Anders Lund Hoyer
alhoyer@hotmail.com

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for administratorer