Tuesday, 10 April 2018 06:42

Tilmelding til Pepsi Max Beachvolley Tour 2018 er åben

Written by 
Så er det nu, der skal oprettes begivenheder i kalenderen. Der er nemlig åbnet for tilmeldingen til de 19 sommerturneringer på Pepsi Max Beachvolley Tour 2018, der har fået tilgang af en gammel kending

Tour-kalenderen har nemlig fået føjet et stop mere til sig. Vejers Strand er igen med på beachtouren, når de lægger sand til Vejers Grand Slam den 7.-8. juli.

Foruden Vejers er der rig mulighed for at fylde sommeren ud med masser af beachvolley. Derfor er det en rigtig god idé allerede nu at sætte dig ind i nye tiltag samt de sædvanlige procedurer.

Her er et lille udpluk af ændringerne:

- For at øge spillerinteressen for Pepsi Max-stævnerne (Vejers, Løkken, Hornbæk, Kerteminde, Bellevue og Amager) forhøjes pointene til halvanden gange point ved disse turneringer (se Appendiks 1).

- Holdene seedes fremover efter seedningspoint – flest seedningspoint giver bedste seedning. Den enkelte spillers seedningspoint er gennemsnittet af spillerens point fra de turneringer, der tæller med i beregningen af ranglistepoint. Resultater, der er ældre end 90 dage, tæller 100% i beregningen af seedningspoint. Dette skal være med til at sikre, at turneringernes forskellige niveau afspejles i både rangliste og seedning.

- I 2018 er indført et forsøg, hvor alle kampe ved 1-dags stævner (undtagen finalerne) spilles bedst á 3 sæt til 15. Alle sæt skal vindes med min. 2 point. Dette skal sikre, at stævner afsluttes i rimelig tid.

- I Open-turneringer tilbydes rækkerne 2.-4. division samt evt. bredderækker. Dette sker for at tilpasse point i forhold til turneringernes størrelse samt undgå flere store turneringer i samme weekend.

- Du kan læse mere i propositionerne, der er i øvrigt er blevet sammenskrevet, så de nu er knap så omfattende som tidligere. Måske en grund til lige at få dem læst igennem – igen.
Har du godt styr på propositionerne og kun har brug for ændringerne i forhold til 2017, er de beskrevet i starten af de nye propositioner.

- For ungdommen er der også ændret en lille smule i propositionerne.

De vigtigste nye ting er 6 kvalifikationsturneringer til DM, rangliste for U21 og at DM i år spilles over to dage for alle rækker. U21 spiller sammen med Tour-finalerne på Bellevue og øvrige rækker afvikles i DM-weekenden på Amager Strand

Se propositionerne for ungdom her.

- Sidste års succes med DM for 40+ er nu blevet til et officielt Danmarksmesterskab.
Se propositioner her.

Med hensyn til tour-kalenderen, så har det trænede øje måske allerede lagt mærke til, at CPH Grand Slam er flyttet til 30/6-1/7.

Tilmelding til stævnerne foregår som sædvanligt på MinSport.

- Du skal være opmærksom på, at tilmeldingsfristen er tirsdag kl. 12.00 før den enkelte turnering.
Dog er tilmeldingsfristen til ungdomsturneringerne mandagen kl. 12.00 før den enkelte turnering.

- Licensen for at deltage i beachvolley-turneringerne opkræves som normalt samtidig med spillerne tilmelding til deres første turnering og skal således ikke indløses via licenssystemet.

Spørgsmål kan rettes til beachvolleyball koordinator Peter Morsing på 2877 2988 eller pmi@volleyball.dk
Read 1668 times Last modified on Tuesday, 10 April 2018 07:02


Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
dvbf@volleyball.dk


Ansvarlig for beachvolleyballområdet
Sekretariatschef
Claus Bøllingtoft

Kontakt vedrørende beachvolleyball
Beachvolleyball administrator
Peter Morsing
tour@beachvolley.dk

Elitechef for beachvolleyball
Anders Lund Hoyer
alhoyer@hotmail.com

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for administratorer