Friday, 18 November 2016 06:00

Vinterbeach i hovedstaden: Seed 1 vil ud af comfort zonen

Written by 
Foto: Team Mygind-Olsen Foto: Team Mygind-Olsen
Sandet i CPH Beachhal danner underlaget, når sæsonens anden af i alt seks vinterturneringer spilles den 19. og 20. november.

Når vinden rusker, regnen siler ned og timerne med dagslys kan tælles på otte fingre, er mange menneskers comfort zone en blød sofa med radiatoren skruet godt op.

Det gælder dog ikke de 44 beachvolleyhold, der i weekenden trodser vintervejret og kæmper om ranglistepoint til touren.

Det sker i det flotte anlæg hos CPH Beach, som lægger sand til sæsonens anden vinterturnering i beachvolley, hvor 20 herrehold og 24 damehold deltager.

Seed 1 hos damerne er den nye konstellation Lærke Mygind Grønfeldt og Cecilie Køllner Olsen, Team Mygind-Olsen. Makkerparret er ligesom sæsonen i deres opstart, og derfor er deres fokus ikke på resultat:

”Vi har forventninger til det tekniske og ikke resultatet,” siger Team Mygind-Olsen.

”Vi skal arbejde med at holde fokus på vores teknik trods tætte kampe og turde gøre det, vi træner på. At komme ud af vores comfort zone,” siger de.

Makkerparret sluttede på en 9. plads i årets sidste NEVZA-turnering i Göteborg for to uger siden. Den turnering bygger de videre på i vinterturneringen i København.

”Det går godt med at spille sammen. Vi er blevet bedre til at kommunikere, bedre til at træne hinanden fordi vi ved, hvad den anden træner på. Og så kender vi bare hinandens tanker mere og mere,” siger de.

Næste vinterturnering er i Odense Beachvolley den 3.-4. december.
Læs mere om vinterturneringen i København her.
Read 1628 times


Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2626
Fax: +45 4363 2410
dvbf@volleyball.dk


Ansvarlig for beachvolleyballområdet
Sekretariatschef
Claus Bøllingtoft

Kontakt vedrørende beachvolleyball
Beachvolleyball administrator
Peter Morsing
tour@beachvolley.dk

Elitechef for beachvolleyball
Martin Olafsen
maol@volleyball.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der giver dig mulighed for at holde dig orienteret om, hvad der rører sig i dansk volley. Indholdet spænder bredt, og du har til enhver tid mulighed for, at afmelde dig nyhedsbrevet igen.

  
 

Login for administratorer